Kunstmesse Aarhus
Scandinavian Congress Center
6. & 7. marts 2027
Velkommen til
Kunstmesse Aarhus
Vores ambition er at skabe et univers, hvor kunsten ikke blot betragtes, men opleves i dybden. Her kan du bevæge dig gennem 140 nøje udvalgte stande, hvor nationale og internationale kunstnere præsenterer malerier, keramik, glas, jern- og bronzeskulpturer, fotokunst, unikke drivtømmerværker og meget mere. Messen er levende og vibrerende – med arbejdende stande, live-portrætmaleri i samarbejde med Kunstakademiet og to markante aarhusianske personligheder som modeller.
På én af messens scener kan du desuden opleve croquistegning udført af talentfulde upcoming kunstnere – en sjælden mulighed for at komme helt tæt på den kunstneriske proces, fra første streg til færdigt udtryk.
Vi inviterer dig som kunstner og galleri ind i en atmosfære af fordybelse, æstetik og inspiration. Vi ønsker at publikum nyder et glas vin eller champagne, mens de udforsker kunstens mange facetter, møder dig som kunstner og galleri personligt og måske finder netop det værk, der tiltaler dem – eller lægger fundamentet for et køb eller en fremtidig udstilling i deres kunstforening.
Dette er en unik mulighed for dig som kunstner eller galleri, at deltage på Aarhus største og mest spændende kunstmesse med størst mulighed for at promovere dig selv og din kunst.
En kunstmesse for udøvende kunstnere og gallerier
Kunstmesse Aarhus byder velkommen til alle passionerede kunstnere – både autodidakte og uddannede fra kunstskolerne – samt gallerier fra ind- og udland. Vi ønsker at skabe en messe, der spænder bredt og mangfoldigt, hvor kvalitet, kreativitet og kunstnerisk udtryk går hånd i hånd.
Vi inviterer kunstnere inden for en bred vifte af kunstformer: malerier, keramik, glaskunst, jern- og bronzekunst, fotokunst, træ- og drivtømmerkunst samt smykke- og designkunst. Andre former for kunst kan også inkludere møbelkunst og møbeldesign. Vores mål er at give hver udstiller de bedste rammer for at præsentere deres værker og skabe en inspirerende oplevelse for publikum.
Naomi Fuks
Naomi Fuks
Hvad kan du forvente
som kunstner og udstiller?
Birgitte Smaakjær
Trykt brochure
Vi udarbejder en kunstbrochure hvor alle udstillende kunstnere er repræsenteret med navn, web-adresse og kontaktinformationer. Brochuren trykkes i 15.000 eksemplarer og uddeles gratis til publikum ved indgangen.
TV-reklamer
Kunstmesse Aarhus vil have samarbejde med TV hvor vi vil køre reklamer dagligt op til messen. Der vil være omfattende radioreklamer samt annoncer i forskellige kunst aviser og magasiner. Der ophænges plakater i Aarhus, samt bannere i samarbejde med en af vores leverandører.
Influencer-samarbejde
Vi lever i en moderne tid hvorfor vi har indgået samarbejde med influencer for at udbrede publikums kendskab til messen, hvor vi forventer op til 15.000 besøgende.
Vi inviterer +350 kunstforeninger til gratis at besøge messen, se jeres stande og indgå aftaler med jer.
Markedsføring på sociale medier
På de sociale medier som Facebook, Instagram m.m samt influencer netværk – laves der opslag samt film omkring den kommende messe på ugebasis, samt der promoveres omfattende på messedagene i hele landet.
Søren Christiansen
Netværk med andre kunstnere
Vi tager hånd om vores udstillere, så I får en spændende og behagelig weekend. Vi sørger bl.a. for et V.I.P.-Room hvor kunstnere og udstillere kan trække sig lidt tilbage, og hvor der kan netværkes. Her vil der være gratis frisk kaffe, te og vand.
Forplejning
På messen vil der være mulighed for at købe mad fra 2 foodtrucks – som både er for kunstnere og udstillere, og som man f.eks. kan nyde i V.I.P. Room, men man kan selvfølgelig også medbringe egen mad. Foodtrucks er også for publikum.
Fortrinsret til kommende messer
Kunstmesse i 2028 og 2029, er allerede booket i Scandianvian Congress Center – de kunstnere og gallerier som udstiller i 2027 har fortrinsret til at booke stand igen de planlagte år
Overnatning
Vi har i samarbejde med Scandinavian Congress Center indgået aftale med Radisson hotel om overnatnings muligheder, morgenmad til fordelsagtige priser.
Gode parkerings- og af/pålæsningsmuligheder
Ligeledes er der ikke mindre end 1000 parkeringspladser under og udenfor Congress Center, og sidst men ikke mindst unik af – og pålæsning af kunst.
Runner
Vi har ‘Runner' på de 2 messedage - til at hjælpe med at passe standen når man skal ha´ pause, frokost mm. Man betaler selv et mindre beløb til runner, som kan bookes for 15 - 30 minutter af gangen.